ROSSMANN Mærker
Andre ROSSMANN mærker
For os er kvalitet en æressag
Vores høje kvalitetskrav har altid første prioritet ved udviklingen af de forskellige ROSSMANN-mærker. Vi samarbejder med certificerede leverandører, der kontrollerer hele processen i deres produktion – lige fra råvaremodtagelsen til den afsluttende kontrol af det færdige produkt. I løbende samarbejde med eksterne testlaboratorier og kvalitetskonsulenter testes alle vores produkter regelmæssigt af uafhængige testinstitutter.
Kendte kvalitets- og miljømærker som fx EU’s økologimærke, FSC, PEFC, Fairtrade og Vegan-mærket er i stigende grad med til at øge forbrugernes tillid til de prisbillige ROSSMANN-mærker. Disse officielle mærkninger sørger for en objektiv kvalitetstest af vores produkter.
Ud over den gode kvalitet er vores egne ROSSMANN-mærker også kendetegnet ved et attraktivt udseende. For bortset fra den rigtige pris og kvalitet har det nemlig også stor indflydelse på købsbeslutningen, at emballagen fremstår indbydende. I samarbejde med en lang række eksterne reklamebureauer arbejder vores interne grafiske afdeling løbende på at udvikle nye produktemballager eller optimere de eksisterende emballagers udseende og funktionalitet. Vi følger med tiden og tager højde for kundernes ønsker. Vi er først tilfredse, når kunderne er tilfredse.
Når det gælder ROSSMANNs egne mærker, har alle produkter en ting til fælles: Emballagen er altid mærket med vores kentaur. Kentauren er vores bomærke og kun at finde på ROSSMANNs egne mærker. Den står for en ensartet høj kvalitet til en fornuftig pris.
De første ROSSMANN mærker
Det var Dirk Roßmann, der i 1996 selv fik idéen om at udvikle produkter, som er specifikt rettet mod at imødekomme kundernes behov. ROSSMANN kunne således allerede i 1997 lancere fire egne mærker: Babydream (produkter til babyer), facelle (hygiejneartikler), sunozon (solbeskyttelse) og Winston (dyrefoder) blev startskuddet til en enestående succeshistorie.
I dag er sortimentet vokset til at omfatte hele 23 ROSSMANN-mærker, der dækker dagligdagens behov på mange forskellige områder – lige fra enerBiO (økologiske fødevarer) og domol (vaske- og rengøringsmidler) til altapharma (helse & sundhed), ISANA (ansigts- og kropspleje) og Rival de Loop (dekorativ kosmetik).
ROSSMANNs egne mærker er kendetegnet ved en fremragende produktkvalitet til billige udsalgspriser – produkter, der klarer sig fint på markedet uden at gøre brug af omkostningstunge reklamer, som man kender det fra de dyrere mærkevarer.