D-vitamin – solvitaminet
D-vitamin er en fællesbetegnelse for en gruppe fedtopløselige vitaminer, hvor de vigtigste former er D2 og D3. De spiller en central rolle i kroppens evne til at optage calcium og fosfor, som er nødvendige for stærke knogler og en sund knoglemetabolisme. Udover knoglerne er D-vitamin også involveret i flere andre vigtige processer i kroppen.
Det meste af det D-vitamin, vi har i kroppen, dannes i huden, faktisk op mod 80-90 procent, når vi bliver udsat for solens UV-B-stråler. Kun en mindre del kan vi få gennem kosten, for eksempel fra fede fisk som ål, sild og tun, som kun indeholder beskedne mængder D-vitamin.
Når huden udsættes for sollys uden solcreme i kortere perioder, altid med måde og ikke midt på dagen, produceres D3-vitamin, som går direkte videre i blodet. Herfra omdannes det i leveren og nyrerne til den aktive form, calcitriol, som er selve D-vitamin-hormonet. Det har blandt andet til opgave at styrke knoglerne og give skelettet stabilitet.
Ifølge Robert-Koch-Instituttet er en D-vitaminværdi på 50 nanomol per liter (nmol/l) eller 20 nanogram per milliliter (ng/ml) optimal for voksne.
- En alvorlig mangel opstår ved værdier under 12,5 nmol/l.
- En let mangel ligger mellem 12,5 og 25 nmol/l,
- En ikke tilstrækkelig tilførsel ligger i intervallet 25–50 nmol/l.
Hvad er rakitis?
Når D-vitamin-niveauet falder til under 12,5 nmol/l, kan det have alvorlige konsekvenser, især for babyer og småbørn. Det kan nemlig føre til rakitis, en sygdom hvor knoglerne bliver bløde og demineraliserede, hvilket i værste fald kan føre til deformiteter.
Hos voksne kaldes tilstanden osteomalaci. Rakitis kan blandt andet føre til krumning af rygsøjlen, O- eller X-ben, muskelsvaghed og nedsat muskelkoordination. Andre mulige symptomer inkluderer oppustet og deform brystkasse, et "firkantet kranie" med flad baghoved og fremstående pande, samt nedsat lungefunktion på grund af tryk på brystkassen.
Også tænderne kan påvirkes: fejl i tandemaljen, øget risiko for huller og generelt lavere modstand mod infektioner ses ofte i forbindelse med D-vitaminmangel i de tidlige år.
Følger af utilstrækkelig D-vitamin: hvem er i risikozonen?
Flere grupper har øget risiko for at udvikle D-vitaminmangel, tit for dem der sjældent er udendørs. Det gælder eksempelvis ældre, personer med kroniske sygdomme, borgere i pleje og mennesker med begrænset mobilitet. Hos ældre falder kroppens naturlige evne til at danne D-vitamin desuden med alderen, hvilket gør dem ekstra udsatte.
Babyer er en særlig risikogruppe, fordi de skal beskyttes mod direkte sol og derfor ikke selv danner nok D-vitamin i huden. De får som regel D-vitamin via modermælken, men det er ofte ikke tilstrækkeligt.
Personer, der af religiøse eller kulturelle årsager dækker det meste af huden til, får også mindre sollys på huden og dermed mindre naturlig D-vitaminproduktion. Derudover har mennesker med mørkere hud brug for mere tid i solen for at danne samme mængde D-vitamin, fordi den højere mængde melanin i huden reducerer UV-optagelsen.
Symptomer på en utilstrækkelig D-vitamin-tilførsel
D-vitamin har mange funktioner i kroppen, og det betyder også, at symptomerne på en mangel kan være både alsidige og diffuse. Ofte starter det med træthed, koncentrationsbesvær, søvnproblemer, nervøsitet eller et generelt lavt humør. Men ved en mere udtalt mangel kan symptomerne udvikle sig til hovedpine, hårtab, uregelmæssig hjerterytme, vækstforstyrrelser – ja, i sjældne tilfælde endda epileptiske anfald.
Det er vigtigt at huske, at ikke alle oplever de samme symptomer. Hårtab kan for nogle være tegn på D-vitaminmangel, mens det hos andre kan skyldes helt andre ting. I vintermånederne, hvor solen er svag og dagene korte, oplever mange at føle sig trætte og uoplagte. Her mistænkes ofte D-vitaminmangel, men det kan også skyldes de mørke dage og lavt lysniveau, som påvirker vores døgnrytme og humør.
Der forskes i, om D-vitaminmangel kan spille en rolle i udviklingen af sygdomme som depression, multipel sklerose og visse former for kræft. Da D-vitamin er involveret i produktionen af serotonin og dopamin - de såkaldte “lykkehormoner”, er sammenhængen interessant. Men indtil videre er der ikke tilstrækkelig videnskabelig dokumentation til at konkludere, at D-vitaminmangel direkte forårsager disse sygdomme.
Årsager til D-vitaminmangel
Den mest almindelige årsag til D-vitaminmangel er manglende sollys på huden. Men selv om sommeren kan visse mennesker udvikle mangel, for eksempel hvis kroppen har svært ved at optage D-vitamin gennem tarmen, som det ses ved kroniske eller inflammatoriske tarmsygdomme. Også nyresygdomme eller øget udskillelse via nyrerne kan føre til mangel.
Nogle livsfaser kræver et højere behov, f.eks. graviditet og amning, og derfor bør man være ekstra opmærksom. Babyer og ældre mennesker er også i risikozonen. Hos spædbørn anbefales det at give et dagligt tilskud allerede fra slutningen af den første leveuge og frem til slutningen af det andet leveår.
